Monthly Archives: May 2010

Der findes øjeblikke, hvor nærværet er så intenst, at tiden forsvinder. Øjeblikke, der på uret varer 5 timer, men som opleves som en halv, fordi tiden er blevet tilintetgjort. Tiden er uden betydning, fordi nærværet og væren har taget over. Intensiteten er kraftig. Man er opslugt. Man er smeltet og flydende.

I disse, på uret, lange øjeblikke findes intet andet. Det er nu, der er det vigtige. Det eneste man går op i. Det eneste man tænker på. Man er hel og fyldt op.

Gøremål, aftaler og møder bliver tilsidesat. Nedprioriteret. Disrespekteret. Ikke bevidst. Ikke af ond vilje. Men alene fordi de ikke eksisterer i det kraftige nærvær, der fylder ens fokus lige nu. Det der stimulerer alle ens behov. Og som vækker ens nysgerrighed og lyst til mere.

Der findes mennesker, hvormed nærværet er så intenst, at tiden forsvinder. Mennesker, der får uret til at gå i stå, fordi tiden er ligegyldig. Den helt særlige intensitet, nysgerrighed, lyst og leg, der er nu. Lige nu. Den gør, at der ikke er plads til andre ting – eller andre mennesker. Det er nu, det handler om. Og jeg har lyst til at forblive opslugt. Forblive lysten efter mere. Forblive fyldt op – af det der nu end opstår. Jeg kan slet ikke få nok af dette timelange øjeblik.

Så tag uret af mig. Smid det væk. Jeg har alligevel ikke brug for det sammen med dig.